DIF og DGI’s foreningspulje

DIF og DGI’s foreningspulje

DIF og DGI’s foreningspulje er en gave til hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne. Det er en af landets største puljer – og den største pulje, hvis man kigger på hvor mange midler der er afsat til udvikling af idrætsforeninger. Den 1. februar 2023 åbner en ny runde. Det er DIF og DGI som administrerer foreningspuljen, og Find Fonden ønsker blot at gøre opmærksom på, at det er en god søgemulighed for foreningerne der beskæftiger sig med idræt.

44.000.000 kr. til idræt

Med ca. 44 mill. som skal uddeles i 2023, er der en stor chance for at komme igennem nøglehullet ved DGI og DIFs foreningspulje. Bevillingen gives til et konkret og afgrænset projekt, og det generelle formål er at styrke hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne. Som oftest gives bevillingerne til aktiviteter, og særligt aktiviteter der kommer mange til gode – sjældent gives bevillinger til faciliteter og elite. Det er puljen for alle danske idrætsfællesskaber, der gerne vil inspirere og aktivere endnu flere og endnu mere.

Foreningspuljen er opdelt i to kategorier. En op til 30.000 kr. samt en fra 30.001 – 300.000 kr. Lad os kigge lidt nærmere på dem.

Ansøgninger op til 30.000 kr.

  • Den lille pulje er skabt til, at gøre hverdagens fællesskaber lidt bedre. Det betyder at det ikke behøver, at være unikt eller et nyskabende initiativ. Det skal “blot” styrke eller forstørre jeres fælleskab.
  • Den “lille” pulje kan ansøges løbende, hele året, indtil der ikke er flere midler i puljen.
  • Der er fire ugers svartid fra man indsender ansøgningen.

Ansøgninger fra 30.001 – 300.000 kr.

  • Udvikling, samarbejde, synlighed, flere aktive og flere tilbud – det er nogle af nøgleorderne, for at komme igennem nøglehullet i den store pulje.
  • Den store pulje har tre ansøgningsfrister i løbet af året. Den 31/3, 31/7 samt 31/10.
  • Der er seks ugers svartid fra den pågældende ansøgningsfrist, man søger indenfor.

Den gode forberedelse

  • Læs retningslinjerne for puljen – de kan læses her.
    • Vær opmærksom på at større anlægsprojekter, fitness faciliteter og udstyr samt skydeanlæg, som udgangspunkt ikke støttes.
  • Undersøg tidligere bevillinger fra puljen her – Find Fondens fondsdatabase opdateres løbende med nyeste information, så I kan se om jeres sportsgren eller kommune har øget chance for bevilling.
  • Selve ansøgningen til DIF og DGI’s foreningspulje foregår på medlemstal.dk.